Markant flertal af danskere ønsker lempelser i dagpengereglerne

Markant flertal af danskere ønsker lempelser i dagpenereglerne

Cirka to ud af tre danskere ønsker at reglerne omkring dagpenge bliver lempet, det er i hvert fald hvad en ny undersøgelse udført af Danmarks Statistik for AK-Samvirke viser. Ud af de 964 adspurgte, så ønsker 64,4 procent at der skal være færre som mister  retten til deres dagpenge.  Hent notatet om undersøgelsen her.

For hver måned er går er der hele tiden folk der mister deres dagpenge, og tallet bliver ved med at stige, og er efter vores mening, her på a-kassepartner, en uholdbar løsning, og det samme synes flertallet af danskere tilsyneladende. Det er også en noget atypisk stil der er blevet lagt for dagen, og er noget som ligger langt væk fra de typiske danske værdier om medborgerskab og velfærd.

Her ses resultatet af undersøgelsen

svar fra undersøgelsen

Folks alder og uddannelse spiller ind
Ifølge undersøgelsen, så viser den att om man ser på køn, alder, uddannelse, personindkomst eller bopæl, så er der flest som ønsker, at reglerne og genoptjeningskravet skal lempes.De ældre aldersgrupperhar dog en større tilslutning til at færre skal miste deres dagpengene. Blandt de 60-74 årige er det 68,9 procent, der ønsker, at færre mister dagpengene, hvorimod hvis man ser på gruppen fra 16-29 årige,så er det 53,6 procent som ønsker det.

Når det gælder uddannelseslængden så har det også betydning, jo længere uddannelse , desto flere ønsker at færre mister retten til dagpenge. Hos dem med  en mellem- eller længerevarende uddannelse er det 68,3 procent af dem som vil have lempet reglerne, hvor det er 62,1 for dem som har grundskole eller gymnasium som den længste uddannelse.

Er du i tvivl om hvilke regler der gælder pt, så kan læs dette om dagpenge.

Efteruddannelse og løn

Det kan godt betale  sig at investere tid og ressourcer på uddannelse, dette gælder også for folk der allerede er på arbejdsmarkedet oghar været det i mange år. Det er specielt indenfor erhverv hvor man kan tage en HD, en Master eller en MBA hvor at det virkelig giver udslag på lønsedlen. Erhverv hvor disse uddannelser ofte er relevant er typisk indenfor økonomi, teknologi, strategi eller handel. Det kan også være indenfor pædagogiske fagområder, sundehed og idræt og kultur, mne her giver det ikke udslag i lønnen i lige så høj grad. Faktisk er der lønnivaeuet hos den masteruddannelse med den højest gennemsnitsløn 2,5 gange så højt, som hos dem med den masteruddannelse der ahr den lavest gennemsnitsløn.

uddannelse

Forskellen i løn skyldes flere ting. Et er at nogle bestemte jobs typisk ligger indenfor det offentlige, det gælder f.eks. undervisere og kultur og dermed er lønnen begrænset, mens andre hører til i det private erhvervsliv hvor lønnen kan komme op i et rigtigt højt niveau, det gælder f.eks. for uddannelser målrettet ledere, og det giver  god mening da man ofte bliver aflønnet højere hvis man har folk under sit ansvar. Har man en meget specialiseret uddannelse kan man også forvente at få en bedre løn, forstået på den måde at udbuddet af folk med lige netop specialist kompetencer ikke er stort.

For nogle mennesker resultere en efteruddannelse i en højere løn, og de ender med at betale topskat, og det skal man lige have med i baghovedet når man overvejer om man skal starte på et uddannelsesforløb når man er etableret på arbejdsmarkedet. Prisen er ofte også i den dyrere ende, og koster gerne flere hundrede tusinde kroner, derfor kan det være en god ide at overveje en dialog med sin arbejdsgiver om at de evt. kunen finansiere den, som et alternativ til en lønforhøjelse. Er du medlem af en fagforening kan du også søge vejleding hos dem.